Chef for vores Cyber Security Operation

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at lede en række dygtige specialister i kampen mod at beskytte det danske forsvar mod cyberangreb? Så er det dig vi søger til at lede vores Cyber Security Operations Center (SOC).

Om os

Cyberdivisionen i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en af landets største IT-virksomheder, og vi skaber fundamentet for operativ kommunikation ombord på skibe i Nordatlanten og på mission i ørkenen – men også for operative og administrative medarbejdere i hele landet, fra Bornholm til Hjørring.

Afdelingen for Cybersikkerhed har en mission om at sikre cybersikkerheden i vores it-projekter, infrastruktur og systemer, så vores kolleger i resten af Forsvarsministeriets Koncern kan arbejde og operere sikkert i det digitale domæne.

Afdelingen er nyligt oprettet og kombinerer Cyber Security Operations, GRC, CISO og operativ sikkerhed for mere effektivt at bistå de kolleger, vi støtter og rådgiver; men nu mangler vi dig.

Du skal være med til at definere vores arbejdskultur og fællesskab. Vi er startet op med en uformel og humoristisk tone, har masser af energi, udviser en høj grad af fleksibilitet for at få tingene til at lykkes, og vi sætter stor pris på hinanden og på vores forskellige baggrunde, personligheder og erfaringsgrundlag.

Vi kommer også til at sætte stor pris på dig.

Chefen for afdelingen for Cybersikkerhed, Boris Russel, fortæller: ”Cyber- og informationssikkerhedsarbejdet i Koncern it er helt essentielt for at sikre hele Forsvarsministeriets virke, både administrativt og operativt, i alle situationer under fred, krise og krig. Opbygning af afdelingen for Cybersikkerhed er et nøgleelement i at opnå dette.”

Om stillingen

Du bliver en del af en nyoprettet enhed, Cybersikkerhedsafdelingen, der inkluderer Cyberdivisionens, Security Operation Center (SOC), som du bliver sektionschef for.

Sektionens primære opgave er, at monitorere, detektere og respondere på sikkerhedshændelser på koncernens IT-systemer og netværk, samt gennemføre sårbarhedsstyring.

Vi er en blanding af civile og militære medarbejdere med forskelligartede baggrunde, de fleste med en teknisk baggrund. Vores forskellighed er vores styrke, da vi har brug for kreativitet i vores virke og heraf folk der tænker forskelligt.

Forsvaret gennemgår disse år en større IT-transformation, med det formål at konsolidere IT og udbygge IT-organisationen ift. at blive klar til de opgaver fremtiden bringer. Det giver nye opgaver for SOC’en. Der ligger derfor en stor opgave foran ift. at udvikle SOC’en til at håndtere morgendagens udfordringer, hvilket vi har brug for dig til, at sætte retningen for.

Du er en nøgleperson indenfor cybersikkerhed, da du videreudvikler teamet såvel som afdelingen og besidder et strategisk perspektiv og et stort engagement for at hjælpe SOC bliver ’best in class’.

Du vil blive sektionschef i Cyber Security Operations sektionen og sætte retningen for sektionen ift. dens primære ansvarsområder værende:
- Monitorering, detektering og respons
- Hændelseshåndtering
- Sårbarhedsstyring
- Centraliseret log management
- Rapportering

Sektionen består af en række specialister inden for hvert område, hvor det bliver din opgave, at tilsikre, at specialerne samarbejder med størst mulig effektivitet ud fra dine retningslinjer.

Der vil være fokus på optimering af eksisterende processer, men i høj grad også, at etablere nye processer og afklaringer med relevante samarbejdspartnere – derfor vil din evne til at indgå i relationer vigtig. Du vil stå for den daglige ledelse af sektionen.

Cyberdivisionen blev etableret d. 1. marts i år og er derfor relativ ny. Der er derfor behov for, at du formår, med en strategisk tilgang, at integrere SOC’ens rolle og samarbejde med øvrige samarbejdspartnere, internt og eksternt i Cyberdivisionen ift. at afklare snitflader, ansvarsfordeling og opgaveløsning.

SOC’ens ansvarsområde tænkes i de kommende år at udvides, hvor du vil skulle give input til denne proces, baseret på målsætninger som du også vil få indflydelse på at påvirke.

Dine opgaver vil inkludere:
- Daglig ledelse af sektionen
- Faglig sparring og retningsvisning
- Dialog med forretningen omkring SOC-services
- Stå i spidsen for håndtering af større hændelser
- Tilsikre SOC’ens udvikling i en strategisk kontekst
- Sagsbehandling og forvaltning inden for SOC’ens område
- Økonomiansvarlig for sektionens virke

Du har evnerne til at formulere dig både mundtligt og på skrift på både dansk og engelsk, således dine skriftlige produkter præsenteres skarpe og præcise. Koncernsproget er dansk, så det forudsættes at du kan tale- og skrive på dansk for at komme i betragtning til stillingen. Du skal foruden kunne sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk eller teknisk uddannelse gerne kombineret med en militær baggrund. Det kan dog også være, at du er autodidakt med nogle års relevant erhvervserfaring.

Du har minimum 5 års erfaring med området og har gennemført kursuser som CISM, OSCP, SANS MGT551 og SANS MGT553. Kendskab til at arbejde med klassificerede systemer og under offentlige regulatoriske rammer vægtes meget højt.

Din erfaring kan være mangeartet, men du har omfattende erfaring med ledelse af specialister, gerne i en politisk ledet organisation med stor dynamik i en foranderlig hverdag. Der er også en klar fordel, hvis man har viden omkring forsvarets domæne, organisation og kerneopgave, således man forstår vilkår og forudsætninger, for at kunne levere den bedst mulige service (og sikkerhed) til de opgaver som SOC’en stilles.

Vi forestiller os, at du besidder en teknisk viden, har erfaring og viden omkring IT-udvikling og drift, gerne fra et enterprise setup. Du besidder stor viden omkring IT-sikkerhed og har du erfaring fra at indgå i-, eller til at lede en SOC, vil det være en stor fordel.

Det er tillige ønsket, at du har erfaring med leverandørstyring. Du vil indgå i projekter, primært som leverandør, hvortil erfaring som projektleder er ønsket, ligeså som styregruppemedlem.

Vi har stort fokus på udvikling af den enkelte medarbejder, hvilket kræver, at den rette kandidat har erfaring med planlægning og gennemførelse af uddannelse/kurser, baseret på klarlagte mål og hensigter, som du udarbejder.

Som person besidder er du kommunikativt stærk, således du formår at formidle en kompleks teknisk risiko simpelt og entydigt. du formår at begå dig i en foranderlig hverdag med skiftende prioriteter, hvor du skal være klar til, at kunne reagere når uventede ting opstår.

Ansættelsesvilkår

Du bliver ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst.

Stillingen er bl.a. omfattet af organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten)

Der vil i forbindelse med en ansættelse være mulighed for forhandling af tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Boris Russel på tlf. 72814354.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriet Personalestyrelse kaptajnløjtnant Claus Rasmussen på tlf. 72819166.

Stillingen ønskes besat pr. 1 oktober 2023.

Ansøgningsfristen er den 24. juli 2023 og samtaler forventes afholdt løbende.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184337&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872919

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet