BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har fået en opsigelse i sommerferien, og mangler derfor en dansklærer, der kan tiltræde hurtigst muligt efter sommerferien. Udover dansk indeholder skemaet også idræt i indskolingen samt madkundskab og musik på mellemtrinnet. Har du mod på dette, og vil du være en del af fællesskabet på vores fantastiske skole, så læs videre.
Dine vigtigste opgaver
Vi har nogle skønne elever og dygtige medarbejdere på vores skole, og de ønsker sig en lærer, der:
- Kan gøre undervisningen spændende
- Er sød
- Vægter trivsel højt
- Er kreativ
- Er glad
- Gerne vil på tur
- Er en holdspiller, som tager sin del af slæbet.
Dine kompetencer
Som skole har vi nogle værdier, som vi forventer at du kan se dig selv ind i. Det er vigtigt for os, at du:
- Er god til klasserumsledelse
- Har et anerkendende børnesyn
- Tror på, at alle børn gør det bedste de kan
- Er klar i din kommunikation og forventninger til både børn og voksne
- Er faglig dygtig og brænder for undervisning og for at arbejde med børns faglige og sociale udvikling og trivsel.
Det får du hos os
Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig, at blive en del af en kompetent og engageret personalegruppe. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og vi stræber efter at skabe den bedst mulige skole for alle.
Derudover vil du, grundet skolens opbygning, opleve at støttefunktioner i form af vejledere, PLC med uddannede vejledere og kompetencer inden for blandt andet matematik-vejledning og dysleksi mm er lige ved hånden. På skolen er der et tæt samarbejde med pædagogerne i Skolefritidsordningen og klubben. Det giver dig mulighed for, at du kan få et nuanceret blik på den enkelte elev.
Vores ledere ser det som en opgave og mål, at være tæt på dig og dit team i dagligdagen. Det betyder, at du vil opleve, at vi er synlige og tilgængelige og klar til at sparre med dig om alt fra undervisning til forældresamarbejdet.
En forudsætning for at søge jobbet er, at du er uddannet lærer og at du har lyst til at indgå i forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse.
Det er vigtigt for os, at Skovvejens Skole forbliver en attraktiv arbejdsplads. Vi er derfor fleksible omkring tilstedeværelse og kommunen har en lokalaftale, som sikrer lærerne gode forhold og god løn.
Hvem er vi
Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor der er humor og højt til loftet. Vi hjælpes ad med de svære opgaver og fejrer succeserne sammen i fredagscafeen.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for Indskolingen Johnny Melkjorsen på telefon 4477 1998. Du er meget velkommen til at besøge skolen efter aftale.
Ansættelse og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2023 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfrist: 10. august 2023
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 33 og 34.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Egebjergvang, 80, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/dansklaerer-til-1-klasse-pa-skovvejens-skole-i-ballerup/2vztzv/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881491