Er du under uddannelse og ønsker du at få erhvervserfaring til CV’et fra en Digitaliseringsafdeling i en politisk styret organisation?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en ny studentermedhjælper til tiltrædelse snarest muligt.

Dine opgaver

Du bliver en vigtig del af virksomhedens registrerings- og medarbejderstruktur, hvor du får ansvaret for oprettelser, vedligeholdelse og kontrol af struktur og brugerrettigheder i diverse IT-systemer samt problemløsning i forbindelse hermed.

Herudover vil dine arbejdsopgaver være at bistå ved diverse økonomi-, data og IT-udviklingsopgaver.

Som studentermedhjælper i Akutberedskabet vil din opgaveportefølje bestå af mange forskellige opgaver, herunder:

  • Styring af medarbejderadgange i Akutberedskabet. Dette kan eksempelvis bestå i tildeling og vedligeholdelse af systemadgange herunder f.eks. rettighedsstyring i virksomhedens IT-systemer.
  • Oprettelse af registreringsstruktur i økonomi- og lønsystemer.
  • Udfyldelse af bilag til omposteringer og fakturering.
  • Udarbejdelse af ad hoc analyser på baggrund af drifts-, økonomi eller løndata.
  • Øvrige ad hoc-opgaver.
Din profil

Vi forestiller os, at du er påbegyndt en videregående uddannelse. Du skal kunne arbejde selvstændigt og skal have en struktureret tilgang til opgaveløsning. Endvidere skal du have interesse for at arbejde med data og IT-systemer.

Som person fungerer du godt med en omskiftelig arbejdsdag, hvor hasteopgaver kan ændre dine planlagte gøremål.

Du kan tage ansvar for egne opgaver, og du kan selv igangsætte og drive løsning af opgaver.

Du er systematisk og omhyggelig i din opgaveløsning og dine kolleger vil opleve en person, der er hjælpsom og byder ind på opgaver. Kendskab til Excel er en fordel.

Din udvikling

Som studentermedhjælper i Digitalisering vil du bl.a. få erfaring med;

  • Sundhedssektoren og det at arbejde i en politisk styret organisation
  • IT-systemer, -governance og -udvikling
  • Projektarbejde i et agilt rammeværk
  • Datahåndtering i SAS og Power BI
Hvem er vi?

Akutberedskabet er ansvarlig for den præhospitale indsats i Region Hovedstaden og har til formål at skabe et sammenhængende akutberedskab for regionens 1,9 millioner borgere.

Vores opgaver består i at modtage opkald til Akuttelefonen 1813 og 1-1-2, at disponere og køre ambulancer i hele regionen samt at koordinere regionens præhospitale indsats – både ved dagligdagsopgaver og ved store komplekse hændelser.

Du bliver en central del af et fællesskab med dygtige, engagerede kollegaer, som alle brænder for at udvikle og nytænke sundhedsområdet. Med andre ord kommer du ikke til at kede dig – og du får samtidig en unik mulighed for at være med til at gøre en konkret forskel for borgerne i regionen.

Vi er desuden en rummelig arbejdsplads, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejdsliv og familieliv skal balancere. Og vi lægger i høj grad vægt på en positiv, humoristisk og uformel omgangstone – for det er vigtigt at grine med sine kollegaer hver dag.

Løn og ansættelsesforhold

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Det er muligt at blive ansat op til 15 timer ugentligt

Yderligere information

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Teamleder Sanne Enok Lauridsen på tlf. 23 48 95 08

Yderligere oplysninger om Akutberedskabet kan findes på www.regionh.dk/akutberedskabet.

Ansøgningsfrist

Upload din motiverede ansøgning, CV samt relevante bilag senest d. 25. juli 2023

Relevante bilag kan uploades under ”øvrige dokumenter”.

Samtaler forventes afholdt løbende.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Den Præhospitale Virksomhed, Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250510&DepartmentId=12249&MediaId=4716&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5873252

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet