Intern sælger med teknisk flair søges til en virksomhed i vækst

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Bliver du drevet af at sikre den bedst mulige rådgivning og service til kunden? Motiveres du af arbejdet i spændingsfeltet mellem salg, indkøb, kunder og leverandører? Så er du måske den rette kandidat til stillingen som Intern sælger til et stærkt team i vores afdeling i Ballerup.

Vi forestiller os, at du kommer med en uddannelsesmæssig baggrund inden for handel eller salg, og du har allerede arbejdet med teknisk salg, kundeservice og indkøb i et tidligere job. Det kan også være, at du har en teknisk baggrund, eller har opnået en god teknisk forståelse på anden vis. Måske har du allerede erfaring fra låse- og sikringsbranchen? Det vigtigste er dog, at du har erfaring med salg og har en naturlig forståelse for tekniske produkter, kombineret med et stort drive til at give kunden den bedste oplevelse, samt lyst til at lære og udvikle sig.

Hvad end din indgangsvinkel til jobbet er, vil du blive klædt fagligt på gennem en grundig oplæring, så du får det rette kendskab til de forskellige arbejdsopgaver og produktområder.

Dine primære ansvarsområder

I din dagligdag hos Bagger Låse & Alarm A/S vil du som intern sælger komme omkring en bred vifte af forskellige opgaver, der spænder lige fra salg og kundebetjening til booking af sager samt lager.

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

  • Ordre- og tilbudsbehandling
  • Håndtering af kundeforespørgsler
  • Kunderådgivning
  • Håndtering af servicesager
  • Booking af vores låsesmede og sikringsteknikere
  • Indkøb
Om dig

Som person kan du nikke genkendende til følgende udsagn:

  • Du er ihærdig, målrettet, udadvendt og kan arbejde selvstændigt
  • Du er opsøgende i forhold til udfordringer og viden
  • Du trives med at have mange bolde i spil på samme tid og kan følge opgaverne til dørs
  • Du ser service og kvalitet som en naturlig del af dit kommende job

Det er en forudsætning for stillingen, at du har et gyldigt kørekort B, og kan fremvise en straffeattest.

Vi tilbyder

Låse- og sikringsområdet er i stor vækst, og vi har altid fingeren på pulsen, når det gælder det nyeste inden for området. Du kan derfor forvente at blive en del af en moderne og innovativ virksomhed med højt til loftet. Derudover tilbyder vi:

  • Alsidige opgaver og en varierende hverdag i en virksomhed præget af stor fremgang
  • Et positivt og dynamisk arbejdsmiljø
  • Engagerede og professionelle kollegaer, der hjælper hinanden på tværs af organisatoriske niveauer og faglige kompetencer
  • Kompetenceudvikling
  • Et digitalt projekt-, dokument-, ordre- og kundestyringssystem
  • Overenskomst igennem TEKNIQ
  • Løn efter kvalifikationer
  • Løbende hyggelige sociale arrangementer

Om Bagger Låse & Alarm A/S

Bagger Låse & Alarm er en af Danmarks førende sikkerhedsvirksomheder inden for mekanisk, elektronisk og brandsikring til både erhvervs-, offentlige og private kunder.

Siden 1975 har Bagger Låse & Alarm hjulpet danske familier, en meget bred vifte af virksomheder i forskellige brancher, samt offentlige instanser til bedre sikring. Dette har medført til, at virksomheden nu har otte afdelinger fordelt på hele Sjælland og over 90 tilfredse medarbejdere med et stort kendskab til markedets nyeste teknologier og moderne sikringsløsninger.

Er du den rette person til stillingen?

Såfremt stillingsopslaget har fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning samt et CV til job@bagger-laase.dk og skriv “Intern sælger (Ballerup)” i emnefeltet. Samtaler afholdes løbende indtil den rette kandidat er fundet.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Salgs- & Udviklingsdirektør, Thomas Bagger, på tlf. 88 80 93 16.




 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bagger Låse & Alarm A/S, Tempovej, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@bagger-laase.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5782268

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet