Ledelseskonsulent til Cyberdivisionen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Verden er under forandring. Det påvirker trusselsbilledet, teknologien og de forventninger, der er til it-området i det danske forsvar. Forsvarets nyetablerede Cyberdivision skal i de kommende år videreudvikles og udbygges – for et stærkt forsvar bygger på et robust digitalt fundament. Som led i dette styrker vi arbejdet med strategisk ledelsesudvikling. Vi søger derfor en kollega, der kan rådgive og støtte direktionen og chefer i deres ledelsespraksis.

Synes du, det er spændende at arbejde med ledelsesudvikling på strategisk og organisatorisk niveau? Har du en solid ledelsesværktøjskasse, som du naturligt bringer i spil, når du rådgiver og støtter ledere i at drive nye tiltag og forandringer? Kan du omsætte strategiske målsætninger til konkrete indsatsplaner og skabe fremdrift både ved egen indsats og gennem andre?

Så kan det være dig, der er med til at sætte retningen for strategisk ledelsesudvikling i Cyberdivisionen.

Om os

Cyberdivisionen er en del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Som forsvarets it-organisation leverer vi it-drift og -udvikling til hele Forsvarsministeriets område, og vi arbejder med at styrke cyberforsvaret og beskytte koncernens it-systemer og data mod digitale angreb eller misbrug.

Vores sektion, Strategi- og organisationsudvikling, arbejder i hjertet af den nyetablerede it-organisation, Cyberdivisionen. Vi er tovholdere på den strategiske udvikling af organisationen, og det er vores ansvar at sikre de rette rammer, processer og metoder for professionel it-styring. Vi driver større, tværgående strategiske og organisatoriske tiltag i tæt samspil med Cyberdivisionens direktion og ledelse. Som en del af støtten til ledelsen har teamet direkte berøring med alle dele af Cyberdivisionen og de øvrige divisioner i Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse samt ministerområdets øvrige styrelser og myndigheder.

Sektionen er under opbygning – så det er et spændende tidspunkt at komme med på rejsen. Vores fokus er indledningsvist rettet mod enkelte, større udviklingsopgaver som f.eks. at videreudvikle it-projektporteføljestyringen i Cyberdivisionen. Over tid vil vi kunne løse flere strategiske og analytiske opgaver, i takt med den videre opbygning og udbygning af Cyberdivisionen.

Sektionen er placeret i stabsafdelingen Strategi og it-styring. Afdelingen understøtter overordnet set, at organisationen bevæger sig i den ønskede retning, at strategi og mål- og resultatplaner udmøntes i såvel organisations- som it-udviklingsprojekter, og at ledelsen generelt har et godt overblik og mulighed for prioritering.

Om stillingen

Som ledelseskonsulent vil du være ansvarlig for, at ledelsesudviklingsarbejdet tilrettelægges og drives effektivt og med stor inddragelse og ejerskab af Cyberdivisionens chefer, ledere og hvor relevant også medarbejdere, således at du understøtter et dynamisk og udviklende ledelsesmiljø.

Din rolle og indsats vil veksle mellem selv at skulle udarbejde leverancer og planer til at agere som egentlig ledelsescoach og sparringspartner for divisionens chefer og ledere. Du vil få høj grad af selvstændighed i stillingen, hvor du selv kan planlægge og prioritere både opgaver og din tid og løbende afstemme dette med din chef.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

• Rådgivning af Cyberdivisionens direktion og ledelse inden for ledelsesdisciplinen.
• Sammensætte og vedligeholde en relevant og tværgående afstemt portefølje af ledelsesindsatser.
• Ansvarlig for at planlægge og drive/understøtte forløb, omhandlende ledelsesudvikling i Cyberdivisionen.
• Tilrettelægge individuelle lederudviklingsforløb for den enkelte chef/leder/chefgruppe.
• Rådgive og vejlede chefer på forskellige niveauer ift. ledelsesudvikling samt forebyggelse og håndtering af stress.
• Støtte med faglig viden og kompetencer i forhold til øvrige dele af opgaveporteføljen i Strategi og Organisationsudvikling.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesbaggrund, kombineret med relevant erfaring som leder og/eller med ledelse, eksempelvis fra lignende stillinger i en offentlig forvaltning eller større private virksomheder.

Du er i stand til at arbejde strategisk og tænke langsigtet i forhold til planlægning, implementering og opfølgning af ledelsesindsatser. Du har gode evner i forhold til analyse, styring af opgaver på tværs af organisationen samt formidling i både skrift og tale.
Du har erfaring med at omsætte strategisk ledelse til praktiske ledelsesindsatser, og du har flair for at tænke ledelsesindsatser sammen med øvrige strategiske tiltag i organisationen.

Som person er du imødekommende, tillidsvækkende og skaber netværk. Du indgår aktivt i - og bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø, hvor høj faglighed understøttes af god sparring, trivsel, godt humør og en uformel omgangstone. Du vedligeholder og udbygger dit ansvarsområde, og du tager aktivt ansvar for at gennemføre og afslutte dine opgaver.

Cyberdivisionen er placeret i henholdsvis Hvidovre og Ballerup, og du må forvente skiftende arbejdssteder, foreløbigt med Ballerup-kontoret som primær.
Henset til at Cyberdivisionens er repræsenteret ved en række etablissementer fordel i hele landet, må lejlighedsvis rejseaktivitet forventes.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er opslået civil såvel som militært, og du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst
Du har enten en militær eller civil baggrund eller en kombination heraf.
Hvis du har en militær baggrund, er du udnævnt major/orlogskaptajn.

Ved civil ansættelse:
Som akademiker bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår, herunder bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ved militær ansættelse:
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingerne er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer/Orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som militær har du pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Herunder er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Dit faste tjenestested vil indtil videre være i Ballerup.

Kontrakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte chef for Strategi og Organisationsudvikling Dorthe Hertz på telefon 26798701.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178 eller HR-konsulent Mathilde Mathilde Schmidt-Lange 3266 5818.

Ansøgningsfristen er 20. august 2023.
Vi holder løbende samtaler og forventer ansættelse snarest efter fristen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!

Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
Cyberdivisionen, ved FMI, er etableret for at skabe én samlet it-organisation, som har de bedste muligheder for at drive og udvikle it til hele Forsvarsministeriets område.

Cyberdivisionen er en nyoprettet it-organisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses koncern med ansvar for it-understøttelse af mere end 20.000 medarbejdere i Forsvarets operative styrker, styrelser og myndigheder. Geografisk er størstedelen af Cyberdivisionens medarbejdere placeret i Storkøbenhavn, men der er afdelinger over hele kongeriget – og karriereveje på mange niveauer. Vi er en overvægt af civilt ansatte, der arbejder side om side med militært ansatte.

Cyberdivisionen har ansvar for it i Forsvaret såvel nationalt som internationalt i fred, krise og krig, herunder ansvar for at beskytte it-systemer og infrastruktur mod cyberangreb.
Læs gerne nærmere om os og besøg www.fmn.dk og www.fmi.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184193&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5860900

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet