BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du klar til at lede erfarne civile og militære medarbejdere i et spændende og dynamisk HR-miljø, som understøtter den operative opgaveløsning? Brænder du for ledelse af en organisation, som sætter kundens behov i centrum? Vil du være en del af et fagligt stærkt team af rådgivere og sagsbehandlere, med høje ambitioner, højt tempo og godt humør? Så er du måske en kommende del af Center for HR-Rådgivning & Arbejdsmiljøs erfarne ledelsesteam.
Om os
Vi støtter operationaliseringen og implementeringen af den til tiden gældende HR-politik, strategier mv. indenfor ministerområdet. Derudover står vi i spidsen for den HR-faglige rådgivning og støtte til alle operative indsætteler – nationale som internationale, og for den HR-faglige støtte til udviklingen af National Forsvarsplan mv.
Det gør vi ved proaktiv rådgivning og støtte til særligt chefniveauet samt de øvrige centrale medarbejdere på HR-området på tværs af ministerområdets styrelser og myndigheder.
Du ansættes i Center for HR-Rådgivning & Arbejdsmiljø ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse. Centret består af ca. 120 medarbejdere, der er spredt geografisk over hele landet. HR -Koordination & -Operationssektionen er placeret i Karup sammen med HR-Partnere for de tre værn.
Vi vægter god ledelse, høj faglighed, trivsel og et godt arbejdsmiljø højt. Ligeledes er vi sammen med resten af Forsvarsministeriets Personalestyrelse inde i en proces med lederudvikling og spændende nye opgaver i lyset af en nyere intern organisering i centerstruktur og det nye forsvarsforlig.
Om stillingen
Chef for HR-Koordinations- og Operationssektionen:
Sektionen er ansvarlig for, i koordination med det øvrige FPS, at støtte Forsvarets operative planlægning med HR-faglige input og forhold vedrørende INTOPS-udsendelser samt HR-bestemmelsesgrundlaget for udsendt personel.
Du og dine medarbejdere indgår regelmæssigt i Operationsstabens operative planlægningsgrupper og møder som repræsentanter for Forsvarsministeriets Personalestyrelse. I sikrer, at der tænkes relevante HR-mæssige aspekter ind i de operative planlægninger.
HR-Koordinationsteamet støtter diverse tværgående HR-initiativer og tilsikrer koordinationen i HR-partnerkredsen, samt den faglige koordination på enkeltområder med FPS i Ballerup som ”back office”. Herudover støtter teamet Forsvarskommandoen med NYLØN INTOPS og paragraf 5 chefløn, håndterer aktindsigtsanmodninger, udviklingsarbejder, vedligeholdelse og undervisning på KOMPLET-værktøjet og meget andet.
Organisatorisk består sektionen, foruden chefen, af erfarne medarbejdere fordelt på et Operationsteam- og et HR-Koordinationsteam.
Du forestår personaleledelsen i sektionen og understøtter medarbejdernes opgaveløsning. Derudover vil du være ansvarlig for at sætte den overordnede faglige retning for sektionen inden for rammerne af Center for HR-Rådgivning og Arbejdsmiljø.
Dine opgaver er blandt andet at:
• Indgå i centrets og Personalestyrelsens sektionschefkreds.
• Koordinere indsatsen med resten af centret og de øvrige centre.
• Koordinere med Operationsstaben og indgå i operative mødefora og -planlægningsgrupper.
• Forestå personaleledelse i sektionen.
• Være ansvarlig for sektionens kompetenceudvikling.
• Indgå som sektionens repræsentant i mødefora og arbejde med strategiske HR udviklingsprojekter.
• Inspirere, udvikle og formidle HR-initiativer.
• Kvalitetssikre opgaveløsningen på tværs af sektionen.
• Gennemføre sagsbehandling og bidrage til sagsbehandling.
• Virke som forbindelsesofficer til Operationsstaben – særligt J1.
Om dig
Du har ledelses- og stabserfaring fra minimum NIV III. Det vil være en fordel, hvis du har forudgående HR erfaring og/eller erfaring med planlægning af Forsvarets operative indsættelse. Ligeledes vil det være en fordel, hvis har erfaring med ledelse af såvel militære som civile medarbejder.
Du er major eller orlogskaptajn. Er du kaptajn eller kaptajnløjtnant, som har påbegyndt MMS, kan stillingen søges på uddannelsesaftale og stillingen kan evt. besættes ved funktion i højere stilling.
Du er en empatisk leder der forstår at samle holdet omkring sig og navigerer behændigt imellem niveauerne.
Du har en høj grad af helhedsforståelse og bruger dine stærke relationelle evner til at skabe sammenhæng på tværs af din egen organisation og bygge bro til interne og eksterne samarbejdspartnere.
Du er analytisk stærk og trives med høj kompleksitet og mange igangværende opgaver. Du har den nødvendige omstillingsparathed - også når højt prioriterede opgaver forandrer din planlagte hverdag. Du er udviklingsorienteret og griber selv mulighederne for at drive opgaveløsningen fremad, men forstår samtidigt at navigere sikkert i forhold til kravene til forvaltning og modsatrettede interesser.
Du har en målrettet og effektiv indstilling til dine opgaver, og du har mod på at skære opgaverne til. Du kommunikerer klart, positivt og inspirerende i skrift og tale.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef oberstløjtnant Thomas Fogh, tlf: 728 11718, eller den afgående sektionschef kaptajn Nikolaj Hanager Skjøth, tlf: 728 19161. Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-Konsulent kaptajn Thomas Søren Eskebjerg Krog, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf: 7281 9159
Stillingen ønskes besat snarest muligt og ikke senere end 1. oktober 2023.Ansættelsesdatoen vil blive endeligt koordineret i samarbejde med afgivende chef.
Ansøgningsfristen er den 4. september 2023. Vi forventer at afholde samtaler snarest herefter.
Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbe-vis som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Personalestyrelse
"Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere end 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet."
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Lautruphøj 8, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184824&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890863