BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Skelhøjs menneskesyn:
Alle mennesker er unikke og ligeværdige.
Mennesker er forskellige, har forskellige behov,
evner og færdigheder, men uanset hvem vi
er og hvad vi kan, har vi alle den samme
værdi som menneske.
Vi ser, hører og møder hinanden med
lydhørhed og viljen til at forstå.
Skelhøj er et socialpædagogisk botilbud for voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Skelhøj er beliggende i naturskønne, landlige omgivelser i Veksø, 5 minutters gang fra S-tog station.
På Skelhøj bor beboerne i egne lejligheder, fordelt på fire huse. Boligerne er indrettet med fællesstue og køkken i alle huse, hvor beboerne kan mødes til socialt samvær under fx måltider, husmøder, madlavning, kreative aktiviteter o. lign.
Vi søger en ny kollega til Team 1, stillingen er som udgangspunkt på 37timer. I Team 1 ni beboere i alderen 31 og 46 år, som alle har behov for socialpædagogisk støtte og omsorg, samt fuld hjælp til personlig og sundhedsmæssig pleje. Det er vores fornemmeste opgave at hjælpe beboerne med alt fra at skabe struktur i dagligdagen, tage på udedage og købe ind, assistere ved lægebesøg, til de mere basale opgaver som påklædning, forflytning, bad og toiletbesøg.
Beboerne på Skelhøj bliver set og mødt som unikke individer. Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang med fokus på low arousal, sansestimuli, nærvær og oplevelsen af livskvalitet uanset udviklingsniveau.
Dagligdagen og det pædagogiske arbejde bliver planlagt ud fra beboernes individuelle behov, ressourcer og ønsker. Der tages udgangspunkt i forudsigelighed og struktur, for at skabe ro og tryghed hos beboerne. Med udgangspunkt i funktionsniveau, inddrages beboerne i de daglige gøremål, med fokus på mestring og aktiv deltagelse i eget liv, for herigennem at vedligeholde og udvikle beboernes kompetencer.
Vi tilbyder en arbejdsplads der:
- Er fagligt velfunderet og med kerneopgaven i fokus
- Anvender fagsupervision med ekstern superviser
- Giver mulighed for faglig kompetenceudvikling (i 2022/23 har alt personale gennemført et diplommodul i Neuropsykologi og pædagogik på Københavns professionshøjskole. Fremadrettet vil vi have fokus på Recovery orienteret rehabilitering)
- Sørger for en grundig introplan
- Har daglig leder, sundhedsteam og pædagogfaglig koordinator til rådighed til sparring
- Har fokus på psykologisk tryghed og hvor vi mener, at den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø er afgørende for både arbejdstrivsel og et godt teamsamarbejde
- Har fokus på tværfagligt samarbejde og ser dette som en force, i det pædagogiske arbejde
- Har en arbejdskultur hvor etik og beboernes trivsel er omdrejningspunktet
- Skaber rammer og muligheder for, at beboerne både udvikles og får et meningsfyldt liv
Vi ønsker en kollega der:
- Er uddannet pædagog - gerne med erfaring inden for specialområdet
- Har kendskab til neuropædagogik samt low arousal
- Er bevidst om dit menneskesyn og hvad det betyder for dig som professionel
- Har forståelse for, samt forholder sig nysgerrigt til, de dilemmaer der opstår i forbindelse med selvbestemmelsesretten, for mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne
- Trives med at arbejde struktureret og rutinemæssigt, men samtidig er fleksibel og klar til at håndtere akutopståede situationer
- Kan arbejde både selvstændigt, men ligeledes har gode samarbejdsevner der bygger på tillid, respekt og dialog
- Bidrager med højt fagligt engagement og kan omdanne refleksion til praksis
- Har evner og erfaring med målsætning og dokumentation af faglig indsats
- Har gode kommunikative kompetencer - både mundtligt og skriftligt
- Har gode IT-kundskaber
- Har kørekort
Løn og ansættelsesvilkår:
Arbejdstiden er ml. kl. 6.30 og 23, samt hver 2. weekend og helligdage. Forventning om deltagelse i beboerferie.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn. Der vil blive indhentet straffeattest.
Der vil blive indkaldt løbende til samtaler.
Du er velkommen til at kontakte daglig leder Helle Hansen på mail: helle.h@egekom.dk tlf. 72597982 eller Botilbudsleder Tina.nielsen@egekom.dk tlf. 72597999for at høre nærmere om stillingen.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=1fa0bed7)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Jægerbakken, 3670 Veksø Sjælland
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6034050