BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en skibsteknisk baggrund og lyst til at være en del af et aktivt team, der vedligeholder, udvikler og godkender Søværnets skibe og mindre fartøjer, så de er operative og klar til øjeblikkelig indsats?
Så har vi en ledig stilling som skibsinspektør ved Rederkontor Syd i Korsør.
Vi søger en maskinmester, skibsbygger eller tilsvarende med erfaring og viden inden for skibsvedligehold, som med sin fleksible tilgang har mod på dage på ”kontoret”, men også udenfor: f.eks. på skibsværft, hos leverandør eller et helt tredje sted.
Om os
Rederkontoret er et kontor under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), der har et team på 5 skibsinspektører. Skibsinspektørerne har tilsyn med vedligeholdelse af Forsvarets skibe og fartøjer, og medvirker dagligt til at opretholde Forsvarets beredskab.
I den forbindelse vil du primært skulle varetage drift, eftersyn og vedligehold af mindre fartøjer, men du vil også skulle løse opgaver på andre af Søværnets fartøjer, skibe og andet materiel, som Rederkontor Syd har ansvar for.
Om stillingen
Du har en varieret hverdag og mange kontaktflader, hvor det er afgørende for din succes, at opgaverne bliver løst til kundens tilfredshed.
Din overordnede opgave bliver, at føre tilsyn med vedligeholdelse af fartøjer og skibe, herunder skal du i samarbejde med tekniske sagsbehandlere, skibenes besætninger og de andre skibsinspektører medvirke til at specificere, syne og godkende materiellet i samarbejde med Søfartsstyrelsen og klassifikationsselskaber.
Dine primære opgaver er at sikre, at materiellet er operativt og klar til indsættelse eller anvendelse.
Fagligt refererer du til vores kapacitetscentermanager, som har kontor i Ballerup.
Din opgaveportefølje omfatter skibe og fartøjer, og du har en aktiv rolle i planlægningen af vedligeholdelsesperioder og værftsophold. Du har en udadvendt hverdag og mange kontaktflader, og afgørende for din succes er, at opgaverne bliver løst til kundens tilfredshed.
Dit faste tjenestested vil være i Korsør, men opgaverne rummer også en del rejseaktivitet, hvoraf langt størstedelen er indenfor landets grænser.
Om dig
Du er uddannet maskinmester, skibsbygger eller tilsvarende.
Du har relevant erfaring fra værft, rederi eller konsulentbranchen - og erfaring i brug af SAP/R3 vil være en fordel.
Du er en god kommunikator og kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.
Du har overblik, god situationsfornemmelse og løser dine opgaver med en analytisk tilgang.
Du er god til at håndtere flere samtidige opgaver og står ved de beslutninger, du træffer.
Du er alt i alt optimistisk, motiverende og er god til at danne relationer.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.
Som akademiker/ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Det er til jobbet tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.
Som maskinmester bliver du ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende Organisationsaftale for Maskinmestre i land mellem Maskinmestrenes Forening og Finansministeriet samt fælles overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige Område (OAO – S - fællesoverenskomsten).
Ved ansættelser i Forsvaret vil der være mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen.
Dit faste arbejdssted vil være i Korsør.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen 1. oktober 2023.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kapacitetsmanager for Fregatter Arne Drygaard på telefon 7281 5512.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Anders Erik Filtenborg på telefon 7281 9178.
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis snarest og senest den 28. august 2023.
Der forventes afholdt løbende samtaler og senest i ugen efter fristen.
Vi ser meget frem til at høre fra dig!
Du søger via linket. For at kunne komme i betragtning, anmodes du om at vedhæfte ansøgning, CV og evt. uddannelsesbevis - meget gerne i pdf. format.
Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om os på www.fmi.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184852&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5887218