BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde på en institution, hvor din trivsel og arbejdsglæde er i fokus? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en dygtig skolepædagog, som kan bidrage til det gode samarbejde med faglig velfunderede kollegaer for at sikre gode udvikling- og læringsmiljøer for vores børn, både i skoletiden og i BFO (Ballerups Fritidsordning).
Du er meget velkommen til at komme forbi og få en snak og en rundvisning.
Dine vigtigste opgaver
Som skolepædagog er du med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritid, hvor du understøtter børnenes sociale og faglige udvikling i tæt samarbejde med klasseteam og det pædagogiske team i fritidsdelen.
I BFO indgår du i vores organisering med faste funktioner og pædagogiske aktiviteter.
Som vores nye medarbejder skal du lægge skolepædagog-timer i indskolingen. Arbejdstiden er placeret i tidsrummet 06:30–16:45 mandag til torsdag og fra 06:30–16:30 om fredagen.
Dine kompetencer
Vi søger en skolepædagog som
- Har en pædagogisk uddannelse og har erfaring eller lyst til at arbejde som skolepædagog
- Kan indtage børnenes perspektiv - og har en indgroet tro på, at alle børn kan lykkes, og at de gør deres bedste ud fra de forudsætninger, de har
- Kan skabe relation til og mellem børnene og være med til at skabe et miljø, hvor børnene trives.
Det får du hos os
På BFO Grantoften vil du møde 90 dejlige børn, samt et stærkt team på syv medarbejdere der består af blandet køn og kompetencer. Desuden er vi praktikinstitution.
BFO Grantoften ligger uden for skolens arealer, i egne lokaler og med eget udeområde.
Hvem er vi
BFO’en er tæt knyttet til Baltorpskolen, og alle medarbejdere indgår som en betydningsfuld del af den samlede organisation. Vi samarbejder med lærerne om børnenes læring, udvikling og trivsel, og sammen skaber vi fællesskab, sammenhæng og variation i barnets hverdag.
Vi arbejder med udgangspunkt i Low Arousal og BAL (Ballerups Analyse af Læringsmiljøet).
Vil du vide mere
Kom gerne forbi, før du søger. Vi tager hellere end gerne en uformel snak og viser dig rundt, inden du sender din ansøgning.
Ring blot til pædagogisk leder Kenth Strand på telefon 4477 1707, eller send en sms og aftal et tidspunkt.
Du kan også læse mere om Baltorpskolen på vores hjemmeside baltorpskolen.dk/ eller om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023 eller hurtigst muligt.
Vi forventer at holde samtaler i uge 27.
Ansøgningsfrist: torsdag d. 29. juni 2023
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Platanbuen, 8, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/skolepaedagog-til-baltorpskolen-afdeling-grantoften/8mdubg/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5851639