BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du formidle maker-teknologier i et letforståeligt sprog? Og er du nysgerrig på at komme ind under huden på folkebibliotekerne fra en nutidig vinkel? Så er det dig, vi har brug for som studentermedhjælper i det teknologiglade ”biblioteks-makerspace” Teck-teket.
Tech-teket er et publikumsåbent værksted, hvor alle med interesse for prototype-teknologier kan afprøve deres idéer og bliver klogere på teknologi, som ikke endnu er lettilgængeligt eller let at bruge for alle borgere. Som studerende vil du kunne give indsigt og spejle unge og studerende for at endnu flere brugergrupper kan få gavn af værkstedets muligheder.
Vi holder åbent fem dagen om ugen, hvor vi hjælper de borgere, der kommer forbi værkstedet. Din primære opgave vil være at betjene brugerne i bestemte tidsrum og sørge for et indbydende og fungerende værksted undervejs.
Værkstedet befinder sig midt blandt biblioteksbrugere og bogreoler, og derfor kommer du også til at være i kontakt med besøgende, som søger andre af bibliotekets tilbud. Her har du mulighed for at styrke dit kendskab til det øvrige virke i biblioteket, når du efter oplæring hjælper dem med at finde den rigtige hylde eller fortæller dem om et arrangement, der kunne have deres interesse.
Dine vigtigste opgaver
- Betjene borgere i Tech-teket og det øvrige biblioteksrum med højt serviceniveau
- Sørge for et indbydende og fungerende værksted.
Dine kompetencer
Du skal have mindst et år tilbage af dit studie. Vi forestiller os, at du fx er studerende inden for informationsvidenskab og kulturformidling, KADK eller DTU.
- Stor nysgerrighed på formidling af designpotentialet med teknologier som laserskæring, 3D-modellering og -print, programmering af undervisningsrobotter, digital tegning, VR mm.
- Teknisk snilde ud i hverdagsvedligehold af maskinerne efter oplæring
- Interesse for det moderne folkebiblioteks rolle i lokalsamfundet og som litteratur- og vidensinstitution.
Det får du hos os
- Ca. 10 timer pr. uge, som efter aftale kan tilrettelægges med hensyn til evt. spidsbelastningsperioder i forbindelse med dit studie
- Tilkalde- og/eller faste vagter, primært aften- (indtil kl. 18 eller kl. 19) og weekendarbejder hver 4. uge (kl. 10-14)
- Oplæring i alle maskinerne fra dine kollegaer
- Løbende sparring med kontaktperson og dit team af faste maker-kollegaer.
Hvem er vi
Tech-teket ligger på hovedbiblioteket i Ballerup ved Ballerup St., 30 minutter fra Nørreport St.
Vi er ca. 45 kreative, ambitiøse, pligtopfyldende og dygtige bibliotekselskere med mange forskellige fagligheder. Du kan komme til at samarbejde med både interne og eksterne, og særligt tæt med dine kollegaer i Tech-teket gruppen. Dine første uger vil gå med oplæring, hvor du sammen med kollegaer lærer biblioteket og maskiner at kende.
Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakteleder af Tech-teket Noa Rathje på tlf. 4175 0085 og på bib.ballerup.dk/makerspace.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er senest 1. august.
Vi indkalder udvalgte kandidater til samtale i takt med, at vi modtager ansøgninger.
Ansøgningsfrist: torsdag den 13. juli 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Banegårdspladsen, 1, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/studiejob-formidler-til-tech-teket-pa-ballerup-bibliotek/mn43cr/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5859183