BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tænk hvis du kunne være en del af en ledelsesnær skole, hvor du bidrager til elevers indlæringslyst og sparrer med engagerede og fagligt funderede kolleger.
Vores tysklærer har valgt at søge mod Jylland, og derfor mangler vi en lærer til udskolingen.
Du skal undervise i tysk.
Kan du undervise i fransk, idræt og billedkunst, ville det være helt fantastisk. Har du andre fagkompetencer, kan de også komme i spil.
Dine vigtigste opgaver
- Give eleverne lysten til at lære ved, at du lærer dem en metodisk tilgang til nye stofområder
- Sikre elevernes faglige udbytte
- Støtte og vejlede de unge mennesker i at være en aktiv del af det gode faglige og sociale fællesskab, som udskolingen er blevet
- Tage ansvar for din del af de fælles indlæringsopgaver.
Dine kompetencer
En forudsætning for at søge jobbet er, at du er uddannet lærer og at du har lyst til at indgå i forpligtende samarbejde med kolleger, elever, forældre og ledelse.
Som skole har vi nogle værdier, som vi forventer, at du kan se dig selv ind i. Det er vigtigt for os, at du:
- Er god til klasserumsledelse
- Har et anerkendende børnesyn
- Tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
- Er klar i din kommunikation og forventninger til både børn og voksne
- Er faglig dygtig og brænder for undervisning og for at arbejde med børns faglige og sociale udvikling og trivsel.
Det får du hos os
Som arbejdsplads kan vi tilbyde dig at blive en del af en kompetent og engageret personalegruppe. Vi vægter arbejdsmiljø og trivsel højt, og vi stræber efter at skabe den bedst mulige skole for alle.
Derudover vil du – grundet skolens opbygning – opleve, at støttefunktioner i form af vejledere, PLC med uddannede vejledere og kompetencer inden for bl.a. matematik-vejledning og dysleksi mm., er lige ved hånden. På skolen er der et tæt samarbejde med pædagogerne i skolefritidsordningen og klubben. Det giver dig mulighed for, at du kan få et nuanceret blik på den enkelte elev.
Vores ledere ser det som en opgave og et mål at være tæt på dig og dit team i dagligdagen. Det betyder, at du vil opleve, at vi er synlige og tilgængelige og klar til at sparre med dig om alt fra undervisning til forældresamarbejdet.
Det er vigtigt for os, at Skovvejens Skole forbliver en attraktiv arbejdsplads. Vi er derfor fleksible omkring tilstedeværelse, og kommunen har en lokalaftale, som sikrer lærerne gode forhold og god løn.
Hvem er vi
Skovvejens Skole ligger midt i grønne omgivelser i Egebjerg og har godt 1000 elever fordelt på to matrikler, hvoraf udskolingen lægger på Skovvejens Skole Øst.
Du bliver en del af en skole i udvikling, hvor der er humor og højt til loftet. Vi hjælpes ad med de svære opgaver og fejrer succeserne sammen i fredagscafeen.
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så hører vi gerne fra dig.
Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere, så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder for Indskolingen Flemming Hansen på tlf. 4477 3724.
Du er meget velkommen til at besøge skolen efter aftale.
Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er 1. august 2023.
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 26.
Ansøgningsfrist: den 28. juni 2023.
Vi tilbyder løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.
Vi glæder os til at møde dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Ballerup Kommune, Egebjergvang, 80, 2750 Ballerup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/tysklaerer-til-skovvejens-skole-i-ballerup/f5r63e/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853446