Bibliotekar med styr på søgning og samling til Ballerup Bibliotekerne

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at give borgerne den allerbedste betjening på en ambitiøs arbejdsplads med et stærkt fællesskab?

Vi søger en dygtig og engageret kollega, som brænder for at formidle samlingen både med anbefalinger af bredt appellerende litteratur og med at lave komplicerede søgninger med borgere, der har særlige informationsbehov.

Vores betjening spænder over tre etager i Ballerup og to kulturhuse. Betjeningen er opsøgende, fordi vi tror på, at de bedste samtaler med borgerne er ude ved hylderne og mellem etagerne. Vi kan næsten love, at du kommer til at nå dine 10.000 daglige skridt hos os.

Vi har fokus på, at systemer og arbejdsgange udvikles til gavn for borgerne. Vores materialesamling har en central plads, og vores udlån skal opleves som inspirerende, aktuel og spændende.  Materialerne kan ikke klare opgaven alene. Der skal faglig viden og begejstring til i formidlingen og i at holde samlingen aktuel.

Vi søger en bibliotekar, der har kærlighed til materialerne, og som forstår at opbygge relationer i samtalen med borgerne.

Dine vigtigste opgaver

  • Opsøgende og relationel betjening af vores mange forskellige brugere
  • Fagreferent på bibliotekets internationale samling
  • Ansvar for licenser – indkøb, brugsanalyser og ambassadørskab i forhold til kolleger
  • Materialehåndtering- og pleje
  • Udarbejdelse af artikler til hjemmeside mv.
  • Sidemandsoplæring af kolleger i forhold til pleje af samlingen
  • Betjening af og informationssøgningskurser til gymnasieelever i forbindelse med opgaveskrivning.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet bibliotekar eller cand.scient.bibl.
  • Du har forståelse for systemlogikker og er kreativ i at bruge og udvikle på dem
  • Du er relationel og nysgerrig på borgernes behov og adfærd og bruger din viden i dit arbejde og til at udvikle bibliotekets tilbud
  • Du har blik for alle dele af materialeflow og arbejdsgange og tager del i både udvikling og håndtering af det
  • Du kan udvikle undervisningsforløb og afholde workshops for gymnasieelever i forbindelse med opgaveskrivning
  • Du er udadvendt, løsningsorienteret, initiativrig og har gåpåmod.

Vores nye kollega er nysgerrig, relationel og opsøgende og bidrager til, at endnu flere borgere får den bedste service og den mest relevante stak materialer med hjem, om den er fysisk eller digital.

Det får du hos os

  • Mulighed for at sætte barren højt, når du sammen med kollegaer udvikler biblioteket
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse og løsning af dine arbejdsopgaver 
  • Flextid og mulighed for lejlighedsvist hjemmearbejde efter aftale
  • Fantastiske og engagerede kollegaer, der arrangerer fester og sociale udflugter og i hverdagen har det rigtig godt med hinanden
  • Introduktionsforløb over de første uger, hvor du bliver klar til at kunne indgå i den almindelige drift og udvikling.

Vores arbejdsgange og betjeningstilgang er i forandring. Vi har for nylig indført lagerstyring (IMS) og udvikler på en opsøgende og relationel betjeningsmodel. Du får stor mulighed for at bidrage til udviklingen af arbejdsgangene både frontend og backend.

Vi betjener borgerne på tidspunkter, der passer i deres liv. Regn derfor med at have en fast lukkevagt om ugen og faste weekendvagter hver 4. uge

Hvem er vi
Ballerup Bibliotekernes mission er, at alle borgere får en kompetent og venlig betjening. Hos os er borgeren i centrum, og enhver betjening handler om at skabe relationer og inspiration til næste læseoplevelse uanset alder og forudsætninger.

Vi har base i hovedbiblioteket i Ballerup, kulturhuset Posthuset og to kulturhuse i Måløv og Skovlunde med biblioteksfunktion. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige kolleger og bliver en del af et hold af dedikerede formidlere, der har fokus på betjeningen af borgerne.

Du bliver en del af et hold på omkring 40 kreative, ambitiøse, pligtopfyldende og dygtige bibliotekselskere med mange forskellige fagligheder.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Karen Myhre Jenser, Leder af Samskabelse, Litteratur og Partnerskaber, på telefon 2516 9924.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler den 19. juni og eventuelle 2. samtaler den 22. juni 2023.

Ansøgningsfrist: søndag den 11. juni 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Banegårdspladsen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/bibliotekar-med-styr-pa-sogning-og-samling-til-ballerup-bibliotekerne/ky86ym/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833986

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet