BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Elsker du at være sammen med børn, holde samling, spille fodbold (eller sætte det i gang), lave bål, være anerkendende i børnenes forskelligheder og udfordringer, være rolig når det kræves af dig, kan det være dig vi netop søger i Uglegruppen.
Vores dejlige medhjælper efter mange år går på efterløn. Du har nu en enestående mulighed som medhjælper at være en del af store gruppe teamet fra 5-6 år i De 4 Årstider, et unikt tilbud i Område Stenløse er vi de eneste der har store gruppe helt for os selv, alle ugens dage. Vi er en gruppe der går fast på kulturelle turer i nærområdet og København, fødselsdage, godt samarbejde med Veksø Skole eller en tur til resten af vores team Mælkevejen, som vi også tilhører.
Vi har faste aktiviteter i løbet af ugen og ”bor” sammen med specialgruppen Hyldeblomsten, i hver vores afdeling. Derfor skal du være indstillet på et tæt samarbejde med børn med særlige udfordringer i almen store gruppen. Vi arbejder derfor med mellemformer, hvor der er enkelte børn fra Hyldeblomsten der spiser, leger og laver aktiviteter med Uglegruppen. VI mødes også tit på legepladsen og dyrker fællesskabet med hinanden. Er der børn der har ekstra behov for at komme i Hyldeblomsten eller i Uglegruppen, skal du være omstillingsparat, have overblik og turde stå ved din egen dømmekraft, i forhold til barnets behov og dine kollegaer.
Vi søger en engageret, drivkraftig og loyal kollega, der kan omsætte de aftaler der udarbejdes. At du formår at kunne hjælpe børn videre der har det svært i visse perioder, og have et ordentligt og fagligt syn på forældre og forældresamarbejdet. Vi har oceaner af muligheder for at præge vores egen dag, og alle idéer er velkomne. Du vil sjældent møde modstand og hvis det er fagligt velfunderet, er alle døre åbne. Du vil få kompetente kollegaer som samarbejdspartnere og vil kunne sparre og få feedback, på hvad opgaven kalder på.
Veksø er en lille skøn grøn landsby, med egen togstation. Vi har mange fine stisystemer, legepladser og Veksø Skole som vi oftest besøger. Vi afholder fælles personalemøder 4 x om året om aftenen, har forberedelsestid og kommer på ICDP kurser løbende hen over året. Uglegruppen har fast stuemøde hver torsdag i formiddagstimerne, hvor her evalueres, samles op, undres, aftales forældremøder og udarbejdes nye handleplaner for fællesskabet eller særlige børn, der kræver en ekstra hånd.
Du kommer til at arbejde sammen med 2 pædagoger, hvoraf den ene er souschef. Jeg, Anja Skov leder, har som overordnet styr på driften i begge huse, og er også en del af De 4 Årstider, men sidder primært i Mælkevejen. I Mælkevejen er vi 3 Vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper 3-4 år.
Du ansættes i ét hus, dvs. vi samarbejder med resten af vores 32 medarbejdere i 2 huse, som er Mælkevejen/De 4 Årstider. Du skal være villig til at være indstillet på, at der kan være rokeringer eller omstruktureringer der gør, at du flyttes i perioder, fra ét hus til et andet. Som udgangspunkt dyrker vi roen til at opbygge gode rutiner og overgange, så det sker ikke så tit, at nogle flyttes, men det kan forekomme.
Vi har samtaler 29.8 om morgenen, så skynd dig at søge, hvis det du læser her er et match. Du har også mulighed for at besøge os.
Anja Skov Hansen
Slotsgyden 7
3670 Veksø
72599436
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Egedal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Egedal Kommune, Slotsgyden 7, 3670 Veksø Sjælland
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6098296