Ny kollega til Genbrug og Donationslager i Center for Ejendomme

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lagerspecialist, møbelmontør, flyttearbejder eller bare praktisk anlagt. Vi arbejder med grøn omstilling og genbrug der giver mening, vil du være med?

Region Hovedstadens Genbrug og Donationslager i Ballerup søger to nye kollegaer med hjertet på rette sted og hænderne skruet rigtigt på. Vi arbejder løbende på at genbruge og upcycle så meget som muligt igennem reparation og istandsættelse.

Vi giver gammelt hospitalsudstyr nyt liv og er i gang med at udvikle genanvendelsen af møbler med nye og spændende kreative løsninger. Vi er en del af regionens affaldsressourceplan, der varetager overskydende udstyr fra hospitaler og virksomheder under Region Hovedstaden og genbruger samt donerer årligt 100 tons hospitalsudstyr og forbrugsartikler til andre lande som fx Ukraine og lande i Afrika.

Om jobbet
Hos Genbrug & Donation i Ballerup afhenter og modtager vi overskydende udstyr til sortering, reparation og returnering i forbrug. Det sker både internt på regionens hospitaler og centre, men også internationalt hvor vi samarbejder med forskellige organisationer i 3. verdenslande.

Vi skal bruge en medarbejder der kan hjælpe vores travle team med:

  • Sortering, kategorisering og registrering af indkommet udstyr.
  • Kontrol og reparation af møbler, hjælpemidler og medico-teknik.
  • Logistisk planlægning som fx koordinering af afhentninger/leveringer, bestilling af container.
  • Registrering af inventar på vores digitale platform.
  • Pakning af alt fra plukvarer til skibscontainere.
  • Flytteopgaver.
  • Lastbilskørsel.
  • Truck kørsel.
  • Forfaldende lagerarbejde.
Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund har ikke størst betydning, vi vægter højt at du er et energisk individ med gåpåmod som elsker en udfordring. Du sætter gerne mål for dagen og er proaktiv. At være selvkørende falder dig naturligt og er der ikke overblik, skaber du det. Du er sikker på egne evner.

Du er den rette kandidat, hvis du:

  • Er serviceminded, udadvendt og åben.
  • Har gåpåmod og er løsningsorienteret.
  • Nyder at arbejde selvstændigt.
  • Er struktureret og har ordenssans.
  • Har kørekort, gerne til kategori C
  • Gerne truckkort B
  • En god fysik og kan styre flytteopgaver
Som person har du evnen til at samarbejde og skabe relationer på tværs af lageret hospitalerne og samarbejdspartnere. Du møder med godt humør og er klar på at gøre en forskel.

Om os
CEJ Logistik er en koncernfunktion, som understøtter logistik på tværs af Region Hovedstaden. Den består af 3 enheder: Enheden for Supply Chain, Enhed for Transport og Flådestyring og Enhed for Hospitalslogistik. Samlet består CEJ logistik af ca. 200 medarbejdere fordelt på flere arbejdssteder, CEJ Logistik er en del af Center for Ejendomme.

Om Center for Ejendomme
CEJ Logistik er en del af Center for Ejendomme, som er et koncerncenter i Region Hovedstaden, der siden 1. januar 2017 har varetaget regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri, samt regionens tværgående logistikfunktion.

Center for Ejendommes består af ca. 800 dedikeret medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, med et højt fagligt miljø således, at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne. I Center for Ejendomme skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vores arbejde giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?

Vi tilbyder
Hos os får du en spændende stilling med interessante og udviklende arbejdsopgaver i en enhed der har fuld fart frem. Du vil være med til at sætte den grønne omstilling og genanvendelse på dagsorden i Region Hovedstaden. Vi har et godt arbejdsklima i et travlt miljø, hvor du vil få mulighed for at præge dagligdagen og afdelingens udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 t/u og til besættelse hurtigst muligt, der indkaldes løbende til samtaler. Løn og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Bemærk den ene stilling er en tidsbegrænset ansættelse på 1 år.

Region Hovedstadens Genbrug & Donationslager er fysisk placeret på Telegrafvej 10 i 2750 Ballerup.

Ansøgningsfrist og kontaktinformation
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedschef Kristian Kiørboe på 20218668 eller mail: kristian.niklas.kioerboe@regionh.dk

Ansøgning skal være os i hænde senest den 11. juni 2023. Du kan søge stillingen via ’søg job’ på siden.

Du skal skrive i din ansøgning om du søger den ene eller begge stillinger.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Hovedstaden, Kongens Vænge 2A, 3400 Hillerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=249762&DepartmentId=21829&MediaId=4724&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5840519

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet