Skolepædagog til Tale- og høreafdelingen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for børns sprogudvikling og specialområdet og for at hjælpe det enkelte barn med at finde frem til dets styrkesider og styrke disse? 

Så er denne stilling noget for dig. 

Vi søger en pædagog til Tale-/høreafdelingen på Baltorpskolen. Tale-/høreafdelingen er for børn og unge med talevanskeligheder og/eller høretab, som har brug for et særlig tilrettelagt læringsmiljø.

Stillingen er på 35 timer ugentligt (eller anden nedsat tid) med tiltrædelse 1. august 2023.

Dine vigtigste opgaver
Vi arbejder med totalkommunikation og understøtter vores undervisning visuelt og med høj differentiering. Eleverne modtager undervisning efter folkeskoleloven og har derfor de samme fagrækker. Klasserne er opdelt i 0.-2., 2.-4., 4.-6. samt 7.-9. 

Vi har høje forventninger til både elever og hinanden, så vores elever bliver så dygtige og livsduelige som muligt, mens de går i vores tilbud.

Dine kompetencer

  • Uddannelse som pædagog
  • Er Nussa-uddannet eller har anden neuroaffektiv uddannelse eller er indstillet på at dygtiggøre sig inden for dette felt
  • Har engagement og begejstring og vil indgå i afdelingen og dens udvikling
  • Har gode samarbejdsevner og kan se sig selv som en del af et team, med både lærere, pædagoger og logopæder
  • Formår at reflektere over egen praksis sammen med andre
  • Har blik for barnets ressourcer og muligheder og kan tilpasse din indsats til den enkelte elevs behov samt være nærværende for eleverne
  • Vægter et godt og tæt samarbejde med forældrene
  • Kan oversætte dine pædagogiske kompetencer til praktiske tiltag i børnehøjde.

Det får du hos os

  • En udviklingsorienteret afdeling, hvor vi aktuelt er i gang med at efteruddanne os inden for neuroaffektiv psykologi
  • Et godt samarbejde med dygtige kolleger, hvor vi vægter samarbejdet om vores fælles kerneopgave
  • Stor forskellighed i det kollegiale persongalleri, som tilsammen udgør et virkelig godt, levende, arbejdsfællesskab
  • En mentorordning for nyansatte med henblik på oplæring og indføring i arbejdspladsens opgaver.

Hvem er vi
Talehøreafdelingen er en afdeling, der består af to tilbud: et skoletilbud for elever med talevanskeligheder og et tilbud for elever med høretab. Vi har et stærkt fokus på elevernes sproglige udvikling og vores mål er, at alle elever udvikler et godt talesprog. 

Vi lægger vægt på både den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling, og på vores fælles udvikling som personalegruppe.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Kirsten Møller Ørberg på telefon 2381 3049.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. august 2023.

Vi forventer at holde samtaler i uge 25.  

Ansøgningsfrist: den 21. juni 2023.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Egedal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Platanbuen, 1, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/skolepaedagog-til-tale-og-horeafdelingen/57zu2u/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5848441

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet